Festens
afslutning – takkekort
Et takkekort kan være et udmærket
afsluttende aspekt af en gennemført fest. Nogle synes, at
takkekort er formelle og kedelige, men dette behøver ikke
være tilfældet. Det kan være en måde at sige tak for
sidst på, som virker gennemført og
professionelt.
Takkekort bør afspejle den
stemning, som var til festen, og det er en god
måde at ”genopleve” festens højdepunkter og indslag. Du
kan f.eks. vedlægge billeder fra festen, eller give
adressen på en hjemmeside, hvor du har lagt billederne,
som blev taget på dagen. Et takkekort kan også være en
sidste simpel måde at fyre en joke fra festen af på,
eller nævne et par morsomme episoder og hermed genskabe
positive og sjove minder fra dagen hos dine
gæster.
Dine takkekort kan
selvfølgelig også, som i ordets egentlige betydning, være
en god og simpel måde at sige
tak for en fantastisk oplevelse på.
Hvis du har brugt indbydelser og
bordkort til festen, vil det virke meget gennemført, hvis
dine takkekort er lavet i samme stil og evt. med samme
tryk eller materialer som disse. Det klassiske takkekort
er det fysiske kort, som sendes med posten eller
afleveres personligt. Men du kan dog også sende
elektroniske kort pr. sms eller email. Ligesom med f.eks.
bordkort kan de findes gratis på Internettet, så det
behøver ikke at koste noget. Hvis du ønsker at køre den
professionelle stil helt igennem, kan du selvfølgelig
købe kort både via nettet og gennem forretninger såsom
boghandlere mv.
Under alle omstændigheder
udgør takkekort den officielle afslutning på dit
festarrangement og er din mulighed for at sætte
et mærkbart punktum og samtidig atter henlede
opmærksomheden på den gode oplevelse og de minder, som du
har delt med dine gæster til festen. Et takkekort er
dermed endnu en mulighed for at glæde dine gæster – og
dermed også dig selv!
|