Den
klassiske overraskelse til fødselsdag - surprise
party´et
Et godt gammelt trick for en
anderledes og succesfuld fødselsdag er at lave et surprise
party. Et surprise party giver nemlig flere ting til
fødselsdagen: Spontanitet, spænding for gæsterne og overraskelse
for fødselaren, hvilket er et rigtig godt udgangspunkt for festen.
Ofte bliver fødselaren rørt og meget glad, og det giver en
fantastisk følelse, når det er en, som man holder af.
Der er dog nogle ting, som er meget vigtige,
hvis surprise party´et skal lykkes helt - og det skal det, hvis du
vil opnå den fulde effekt af overraskelsen.
Optimalt set, skal det selvfølgelig være på selve
fødselsdagen, at overraskelsen og festen skal holdes,
men man må selvfølgelig få det til at passe med en dag, hvor
både gæster, og den som fylder år, kan.
Nu kommer det sværeste: Det gælder
om at sørge for, at pågældende ikke har lavet andre planer for sin
fødselsdag, og hvis dette er sket, skal alle aftalerne
aflyses, uden at pågældende finder ud af det!
Dette kan du helt undgå, hvis du sørger for
at lave nogle planer med fødselaren, så du ved, at han eller hun
ikke selvstændigt har fundet ud af noget. Planerne må gerne være
stille og roligt, så pågældende ikke er forberedt på, at der skal
ske det store. Hvis du samtidigt kan give det indtryk, at der ikke
bliver en fødselsdagsfest i år af den ene eller den anden grund, så
vil overraskelseseffekten af surprise party´et blive endnu større.
Men husk, at det skal virke overbevisende, og ellers er det bedre
helt at lade være med
at nævne det.
Selvom det kræver et stort arbejde
at arrangere en sådan fødselsdag, så er det besværet værd.
Det er noget, som virkelig gør indtryk på den, som du arrangerer
det for, og ofte er det tilmed ret sjovt at arrangere. Du kan
selvfølgelig kombinere dit surprise party med f.eks. en temafest eller hyre en komiker til at komme forbi, hvis du vil have endnu mere
effekt og overraskelse.
Under alle omstændigheder kan jeg klart
anbefale at arrangere fødselsdag på denne måde, hvis du har mod på
det, for mange bliver virkelig glade for det.
Held og lykke med arrangementet.
|